"The dominant model of disease today is biomedical, and it leaves no room within its framework for the social, psychological, and behavioral dimensions of illness."
– George L. Engel, 1977
Jeg vil gerne introducere dig for en model, som er en mere moderne måde at tolke smerte på.
Da jeg mødte den biopsykosociale smertemodel faldt en masse ting på plads for mig.
Modellen satte nemlig ord på det, jeg havde gjort for mig selv det sidste år.
Jeg havde fokuseret på mit liv, ikke kun på min endometriose, fordi min oplevelse var, at hvis jeg arbejdede med de ting i mit liv, som ikke fungerede, så ændrede mine smerter sig.
Jeg vil lige ridse min proces op. Da jeg startede i januar 2019, var min første reaktion at få hjælp af mennesker, der kunne hjælpe mig med min indre tilstand samtidig med, at jeg begyndte at tage nødvendige beslutninger i mit liv.
I mit liv var der masser, som ikke fungerede, og det påvirkede min indre tilstand. Det var mit parforhold, penge, arbejde, der hvor jeg boede. Jeg følte mig ikke tryg i mit liv, og jeg kæmpede for at holde hovedet oven vande.
Det tog mig to år at få ryddet op i mit liv, og jeg lavede store forandringer. Hele 2019 gik med at begynde at finde hoved og hale i alt det, som ikke fungerede for mig.
Det, den biopsykosociale smertemodel åbnede op for, var, at smerter ikke kun skyldes endometriosen, og derfor kan påvirkes på mange måder.
Jeg ved godt, at det kan lyde en smule provokerende. Men som jeg startede dette kapitel med var det, der fik mine smerter til at gå væk, ikke, at jeg arbejdede på endometriosen ved at tage hormoner, kosttilskud eller blive opereret, men at jeg arbejdede på mit liv generelt.
Jeg havde indtil i januar 2019 troet, at min smerte kom fra min menstruation eller min endometriose. Og det er også den mest almindelig forståelse af smerten. At den bliver afsendt fra mit endometriosevæv, og at jeg kun kan påvirke min smerte ved at få mit endometriosevæv fjernet eller bedøve mig selv med smertestillende.
Men jeg lavede et skift. Jeg vidste bare ikke, da jeg gjorde det, at der var en hel teori bag det.
"Hjernens følelsescentre, som styrer vores reaktioner på verden, er tæt forbundet med hormonsystemet, immunforsvaret og nervesystemet. Du kan ikke adskille dem."
Gabor Maté (læge og forfatter til “When the Body Says No”)
Det er vigtig, fordi du og jeg kan ikke lave en kikkertoperation og skære endometriosen væk, og for mig er det heller ikke løsningen - min endometriose kom jo tilbage.
At begynde at se sin endometriose som mere og andet end som “noget der minder om livmodervæv”, der vokser forkerte steder i kroppen, kan give os kvinder muligheden for ikke at være ofre for vores endometriose, men i stedet give os muligheder og magt til selv at gøre noget og få det bedre.
Den biopsykosociale smertemodel er en mere moderne tilgang til smerte, som faktisk giver os magten tilbage. Det var George Engel, der i 1977 introducerede den.
Det, modellen foreslår, er, at de smerter, vi oplever, altid har en biologisk, en psykologisk og en social side, og at alle tre dele i en eller anden grad bidrager til den smerte, vi oplever.
"Smerter er bare din hjernes mening om, hvad der foregår i din krop. Du kan ikke have smerter uden at vide det. Smerter produceres i bevidstheden.
Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop.”
Professor Lorimer Moseley
Det betyder, at smerte kommer 100 % fra hjernen. At det er en slags alarm, som går i gang, når input er for stort, og der er brug for beskyttelse. Hjernen kalder på handling. I hvert fald på ændret adfærd, fordi det, du gør nu eller undlader at gøre, giver et overload i en bestemt kropsdel.
Vi er altså gået fra en oplevelse af, at “en smerte er lig en biologisk skade” eksempelvis i endometriosevæv, til “en smerte er et signal på overload i dit system, som din hjerne reagerer på”. At smerte opleves, når der er ”for meget” på én gang.
Det gør det selvfølgelig meget mere komplekst, men det giver os også “magten over vores smerte” tilbage.
Lad os se nærmere på, hvad den biopsykosociale smertemodel indeholder.
Det biologiske - det sociale - det psykiske
Under det biologiske har jeg arbejdet med:
bevægelse
min fordøjelse
mine hormoner
kosttilskud
vand
mad
min krops hukommelse
Under psykologisk har jeg arbejdet med
min manglende følelse af værdi
mit lave selvværd
min attitude
de følelser, som gør ondt
skygger
overbevisninger
følelsesmæssig stress
min introverthed
Under socialt har jeg arbejdet med
mit parforhold
mit forhold til job
penge
det at være kvinde
der hvor jeg bor
den kultur, som jeg er en del af
Som du kan se, kan jeg under hvert punkt finde områder i mit liv, som jeg kan og har arbejdet med for at blive smertefri. Punkterne vil jeg komme med eksempler på gennem hele bogen.
Tag hånd om din smerte
Lad os dykke ned i hjernen igen, fordi det er interessant, at det er et output fra den, i stedet for udelukkende at være et signal fra en skade i kroppen.
Jeg har allerede kort under hvert punkt i modellen noteret de områder, men lad mig uddybe.
Jeg har arbejdet med;
mit stressniveau
mine overbevisninger og den betydning, som jeg tildeler hvad som helst.
min attitude
min søvn
min krops evne til at fastholde mig i det gamle
min indre tilstand
min evne og mod til at udtrykke mig
mit parforhold
mit arbejde
der, hvor jeg bor
min kreativitet og kreative udtryk
min økonomi
mit selvværd
mit selvbillede
mit forhold til min krop
motion og bevægelse
mine tarmbevægelser
kostregler
kosttilskud, vitaminer og mineraler
mit forhold til at være kvinde
mit forhold til at være mor, datter - altså mine roller i livet.
Alle de områder har påvirket min smerteoplevelse.
At vi har endometriose spiller selvfølgelig en rolle, og selve modellen inkluderer jo selvfølgelig også det biologiske, men det er altså ikke kun det biologiske hjernen behandler.
Den behandler også input fra de andre områder, som den fortolker og behandler på baggrund af tidligere modtaget, behandlet og lagret input - også kaldet fortiden.
Det er en ubevidst del af os, som selvstændigt beslutter, om du har behov for beskyttelse, og som sender dig et signal i form af smerte.
Men hvis man ligesom os har endometriose, altså er udfordret i den biologiske zone, er det endnu vigtigere, at de to andre zoner ikke er fyldt til randen.
Tænk det som, at de tre zoner tilsammen udgør et glas, der nogle gange bliver for fyldt og løber over med smerte.
Endometriosen er altså kun én del ud af et samlet billede, og dermed ville det være for simpelt kun at fokusere på den, som årsag til din oplevelse af smerte. Derfor anbefaler jeg, at du selv arbejder med din smerte ud fra den biopsykosociale smertemodel.
Men husk på, vi har alle brug for hjælp i perioder. Nogle gange er det vigtigt, at vi får en hånd. Vi skal ikke klare alting selv. Men du vælger selv, hvem der giver dig hjælpen, og hvilken hjælp du vil tage imod.
Det offentlige sundhedsvæsenet har travlt, og derfor kan det komme til at ligne et quick fix, en hurtig løsning at få hjælp af dem, men en vedvarende smerte er sjældent ensidig, den har mange aspekter. Derfor vil du på denne blog få masser af forslag og inspiration til, hvad du selv kan gøre.
Jeg har lavet to øvelser til dig, som du kan bruge i dit arbejde med den biopsykosociale model. De hedder:
God arbejdslyst
Cristine Wasgård