Kapitel 5, del 4: At heale sygdom handler om at elske sig selv

Jeg troede, det handlede om sygdommen – men det handlede om mig

"Loving yourself means making choices that allow you to care for the important person that you are."
– Debbie Ford

Men jeg havde mere at lære af Debbie.

Jeg fortalte, hvordan jeg reagerede på Debbies død, og at hun gennem elleve år fornægtede, at hun elleve år tidligere havde fået fjernet en to kg stor kræftknude.

Min definition på fornægtelse er, når jeg ikke selv opdager, at jeg lyver.

Grunden, til at jeg reagerede på Debbies død, var, fordi jeg selv fornægtede min egen endometriose. Jeg løj også overfor mig selv. Jeg gjorde ikke det stykke arbejde, som jeg nu beskriver i denne bog.

I alle de år troede jeg, at jeg havde styr på det. Jeg sad bag murene med det halvtomme glas.

Og jeg var ikke åben for feedback, selvom jeg fik den hver måned i form af en smertefuld menstruation.

Men inden jeg helt forlader Debbie, så vil jeg gerne vende tilbage til hendes død. Hun sendte en mail til os gennem Julie, som var hendes højre hånd, og jeg forstod den ikke. Men den provokerede mig helt vildt.

Debbie skrev til os, at vi ikke skulle tro på dem, der sagde, at vi skabte vores egen sygdom, fordi det var slet ikke sandt. Hun skrev, at det hele er til for, at du kan lære at elske dig selv (endnu mere).

Jeg blev så provokeret, fordi jeg mente, at jeg selv var skyld i det, når jeg blev syg. Jeg mente, at alle syge selv var skyld i deres sygdom. Jeg var hård og arrogant, særligt overfor mig selv.

På det tidspunkt havde jeg haft en periode med ufattelig mange ledsmerter, særlig min højre skulder havde været slem. Når jeg kørte bil og skulle løfte min højre arm op for at skifte radiokanal, så blev jeg nødt til at hjælpe med den venstre arm, for jeg kunne ikke løfte min højre arm. Min skulder var fuldstændig låst.

Alligevel levede jeg et liv, hvor jeg forsøgte at bilde mig ind, at jeg havde styr på det, men det havde jeg ikke - overhovedet ikke, men jeg havde ikke opdaget det selv.

I december 2018 råbte min krop så højt, at den vækkede mig i min fornægtelse.

For at komme videre, blev jeg nødt til at være ærlig. Ærlig omkring hvordan mit liv var, hvordan mine tanker og følelser havde det, og de symptomer min krop sendte til mig.

Det handler om at elske sig selv

Som sagt var jeg meget sårbar, da jeg anden gang fik diagnosen endometriose. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Men jeg vidste, at jeg denne gang måtte vælge en anden tilgang. En tilgang, hvor jeg både var medfølende, ærlig og kærlig overfor mig selv. Og at jeg faktisk var vigtigere end alle andre - også vigtigere end den person, som jeg troede, at jeg var nødt til at være, fordi ellers ville ingen kunne lide mig. Og jeg var særlig bange for at miste min familie, når jeg stoppede med at dirigere og anvise den rigtige vej for dem.

Du kan nok forestille dig, at jeg ikke mistede dem, men jeg var virkelig bange. Bange for ikke at være god nok, når jeg holdt op med at have alle svar klar parat. Når jeg stoppede med at være villig til at slå krølle på mig selv, fordi jeg troede, at det var den måde, at jeg viste min kærlighed på, men også den måde, jeg fik kærlighed på.

Lige så langsomt opdagede jeg, at Debbie havde ret. At arbejde med sin egen sygdom handler ikke om at blive fikset, så jeg kan vende hurtigt tilbage til mit nuværende liv. Det handler ikke om, hvis skyld det er, at jeg er syg. Og heller om HVORFOR jeg er syg.

Det handler om, at opdage sig selv igen og igen og i den undersøgelse af sig selv simpelthen ikke kunne lade være med at forelske sig i sig selv igen og igen, indtil det udvikler sig til dit livs kærlighedsforhold.

At heale sin sygdom handler i sidste ende om at elske sig selv. Både det du gerne vil vise frem og alt det, du helst gemmer væk.

Den erkendelse og lyst til at møde “en ny Cristine” på en ærlig, medfølende og kærlig måde, har helt sikkert hjulpet på mit parforhold.

At jeg gav slip på at ville gøre alt for at blive ved med at se min verden i mit vante perspektiv.

Jeg har haft en hård og negativ historie kørende overfor min mand, der lød noget i retning af: “Min mand er et fjols, han siger altid de forkerte ting. Han forstår slet ikke, hvad jeg siger. Han er derimod grov og altid skyld i vores konflikter. Hvorfor er jeg sammen med ham?”.

Heldigvis fik jeg åbnet op for, at der også fandtes en anden historie om min mand, som nu lyder sådan her: “Fuck hvor er jeg bare taknemmelig for, at jeg er sammen med min mand, han passer så godt på mig og viser mig det på sin helt egen måde. Jeg er spændt på, hvad han finder på næste gang.”

Så samme måde som jeg valgte at bruge min endometriose som pejlemærke, begyndte jeg også at bruge mit ægteskab som pejlemærke.

Var det en let beslutning? NEJ OVERHOVEDET IKKE! De stædige selvretfærdige mure omkring mig var virkelig svære at komme over, men det hjalp på mine menstruationssmerter, og vi har fået et virkelig skønt parforhold.

Cristine