“At stille spørgsmål ved dine overbevisninger er ikke at miste dig selv – det er at begynde at finde dig selv”
Cristine
Du behøver ikke bevise det!
Vi sidder altså fast i en forestilling om, at noget er eller har bedst af at være på en bestemt måde, og vi sætter slet ikke spørgsmålstegn ved det. Det er så sandt, at det ligger over bevisførelse. Vi behøver ikke stille spørgsmål. Det er og kaldes for en overbevisning.
Overbevisningens stædige mure holder os godt beskyttet, men også isoleret både fra vores egen sårbarhed, men også fra hjælp og omsorg fra andre.
I stedet forfører vi os selv med forklaringer og undskyldninger, der står i kø for at bekræfte os selv i sandheden, som kunne være; “jeg har styr på det. Det, jeg mener, er rigtigt. Det, jeg gør, er rigtigt. Jeg ved bedst”.
Men det kunne også lyde sådan her: ”Jeg kan aldrig finde ud af noget! Hvorfor er jeg altid i tvivl? Hvorfor ser de mig ikke?”
Hvordan tror du, at det lyder i dig?
Dag efter dag gentager du de samme tanker og adfærd, for at få de samme oplevelser, der kan give dig de samme følelser, så du med sikkerhed ved, at du er dig.
På samme måde kan jeg blive ved med at byde op til en bestemt dans i forhold til et andet menneske, fordi det, den dans gør (om jeg kan lide den eller ej) er, at den bekræfter mig i, at jeg er mig, og du er dig - fuldstændig sådan, som jeg forventede, at det skulle være.
Det kan godt være, at det føles trygt, men det behøver ikke være hensigtsmæssigt af den grund.
Lad os nu sige, at du har fået øje på en side ved din mand/ veninde/kollega, som du reagerer følelsesmæssigt på. Du tænker; “han interesserer sig slet ikke for det, der sker i mit liv! Han er egoistisk”. Fordi du sidder fast i den krog via din følelse, så hiver du luppen frem og holder øje med lignende situationer: “Se der, gjorde han det igen!”. Og om aftenen, når du skal sove ligger du og drøvtygger på, hvorfor du ikke er interessant!?!
Det er hints til dig og intet andet, og det kan på ingen måde betale sig at opfatte det, som andet end det. Undr dig. Vær nysgerrig. Men lad vær med at tage, hvad du tænker og føler særlig bogstaveligt eller seriøst.
Hvis du vil leve anderledes, skal du handle anderledes
At undersøge sine skygger og mønstre er at bryde overbevisningens stædige, isolerende og begrænsende mure ned, så jeg kan begynde at se mig selv på en anden måde. For hvis jeg gerne vil noget andet i mit liv, så bliver jeg nødt til at gøre noget andet.
Der kommer ikke noget nyt ved, at jeg gør det samme.
Du kan også stille dig selv spørgsmålet; “fokuserer jeg på det, jeg gerne vil eller det, jeg ikke vil?”
Også i forhold til endometriosen?
Kan du i starten huske, at jeg fortalte, at jeg følte mig sårbar. Jeg kunne ikke rumme for meget snak om læger, operationer, smerter, fejlslagne operationer, hormoner, alle mulige slags smertestillende, som jeg fandt i de forskellige facebook grupper (jeg har intet imod de grupper, jeg kunne bare ikke tackle det).
Grunden var, at jeg gerne ville fokusere på det, jeg selv kunne gøre. Jeg ville fokusere på mulighederne. Jeg ville ikke fokusere på “det normale” tilbud fra det offentlige system og alt det, der følger med at være i det system. Jeg havde brug for at opdage mig selv. Jeg havde brug for at fokusere på det, jeg gerne ville - nemlig at være smertefri i stedet for at fokusere på smerten.
Husk at være nænsom overfor dig selv, hvis du opdager, at du sidder bag overbevisningens stædige mure og glor på et halvtomt glas. Det gør vi alle sammen “on and off”.
Cristine