Pointen er, at heling kan blive en rejse mod at finde en følelse af helhed – at opdage måder at trives på trods af de udfordringer, kroppen måtte stille os over for. Det er ikke nødvendigvis nemt, og det kræver måske lidt mod og vilje til at gøre tingene anderledes.
Men selv små skridt kan gøre en stor forskel.
For nogle handler det om at udforske forbindelsen mellem sind og krop, mens andre begynder at eksperimentere med livsstilsvalg, der understøtter både mental og fysisk trivsel.
Og det er bevist mange gange, at det rent faktisk virker.
Kroppens celler lytter til dit liv – Elizabeth Blackburns forskning i telomerer
Dr. Elizabeth Blackburns forskning i telomerer har vist os noget ret fantastisk: Den måde, vi lever på, kan påvirke vores celler og aldring på et helt grundlæggende niveau. Telomererne er de små, beskyttende "hætter" for enden af vores kromosomer. De forkortes hver gang vores celler deler sig, og når de bliver for korte, kan cellerne ikke længere dele sig ordentligt, hvilket kan føre til aldring og sygdom. Kronisk stress og usund livsstil kan fremskynde denne proces, så cellerne ældes hurtigere.
I 2009 fik Dr. Elizabeth Blackburn en Nobel pris i medicin, fordi hun fandt det enzym, telomerase, der reparere og forlænger ødelagte telomererne.
Hun og hendes kollega Dr. Elissa Epel studerede kvinder som var under kronisk følelsesmæssig stress, da de tog sig at børn med autisme og andre kroniske sygdomme.
De fandt ud af, at jo mere stresset kvinden følte sig, og jo længere hun havde følt sig stresset, jo kortere var deres telmorer og jo mindre telomerase havde de.
Det var det første studie, der indikerede, at kronisk følelsesmæssig stress kan forkorte kvinders liv.
Så hvordan kan det bruges positivt? Og ikke bare til at slå mig selv oven i hovedet, hver gang jeg bliver følelsesmæssig stresset!?!
Jo ser du, det interessante var, at det var ikke en objekt måling af stress, der påvirkede længden af telomererne. Det var en subjektiv oplevelse af stress. Med andre ord så var det kvindens perception (syn på) af stress. To kvinder med samme mængde stress kunne have forskellig længde, fordi den ene havde lært sig at håndtere sin stress respons.
Så en positiv attitude overfor en selv, en tryghed i og tro på kroppen, har en afgørende betydning for længden og kvaliteten af dit liv.
Selvudvikling virker, at gøre ting som styrker dig virker. For udover det påvirker din livslængde, så påvirker det også din smerteoplevelse, trivsel, evne til at navigerer i livet og hvordan du heler.
Det kan handle om at reducere stress, skabe en hverdag med mental balance og vælge kost, der understøtter kroppens sundhed. Blackburn har påvist, at sådanne ændringer kan forlænge telomererne og bremse den biologiske aldring, så vi holder vores celler sunde i længere tid.
At tage ansvar for sit eget helbred
Det betyder, at vi har magten til at påvirke vores helbred på et helt fundamentalt niveau. Hver beslutning om at skabe mening, vælge med omhu og tage ansvar for vores hverdag kan styrke både krop og sind. Det her er ikke en magisk opskrift, men en proces, hvor du lærer at lytte til dig selv og tage de skridt, der giver mening.
For nogen kan det handle om at finde balance i naturen, andre starter med at prioritere små pusterum i hverdagen.
Det kræver nogle gange et skift i fokus fra at overleve til at trives. I stedet for at frygte konsekvenserne af sygdom kan vi vælge at leve med glæde og styrke, skridt for skridt. At tage ansvar handler ikke om at gøre det perfekt – det handler om at lytte, lære og vokse på sin egen måde og i sit eget tempo.
Når du ser heling som en proces og en mulighed for at trives bedre, finder du en vej, der giver dig langt mere, end du måske havde forestillet dig - det gjorde jeg.
Vi kan påvirke vores helbred, men også vores livskvalitet.
Det er din rejse, dit liv – og din styrke.