Nu er det din tur til at skifte tilstand gennem en vejrtrækning.
Forestil dig, at du ligger på dit dødsleje.
Ja jeg ved det godt…men det kommer nogte godt du af det, for du kommer til at ændre tilstand.
Tiden er inde. Og du har et åndedrag tilbage.
Du trækker vejret dybt ind.
Holder det, mærker det, fordi du ved godt, at nu er det nu.
Og så slipper du vejret i et dybfølt suk. Der er ikke mere at holde fast i.
Du kan kun give slip. NU.
Du går fra en tilstand til en anden tilstand.
Forestil dig nu, at det, der ligger før sukket, før slippet, er dig, som kæmper med en oplevelse i din historie. Du trækker vejret ind. Holder det. Mærker det. Og så giver du slip i et accepterende suk. Lader det forlade dig.
Du er nu i accept af den oplevelse. Du behøver ikke vide præcis, hvilken fortolkning du nu vil give oplevelsen, men du er villig til at forandre dig.
Det vigtigste er det accepterende suk.
Der er oplevelser, som kræver flere suk end andre. Nogle skal måske sukkes fri igen og igen. Men hvert åndedrag, du tager bevidst, er en bevægelse mod ro.
Luk øjnene et øjeblik. Mærk forandringen i kroppen. Måske er det kun en lille bitte lettelse – en varme i brystet, en afspænding i kæben eller en roligere puls. Giv dig selv lov til at nyde det.
Og hvis du kan, så lad et lille smil sprede sig. Ikke fordi alt er løst. Men fordi du har givet slip. Bare lidt. Og det er nok lige nu.
Smil
Cristine