Kapitel 4, del 2: Dit indre alarmsystem spørger: Er jeg tryg?
Sådan påvirker dine tanker, følelser og vaner din tryghed indefra
Your nervous system isn’t overreacting – it’s overprotecting.
– Dr. Nicole LePera (The Holistic Psychologist)
Det “andet” nervesystem er det parasympatiske nervesystem, som er vores “rest and digest”.
Det er restituering, afslapning og fordøjelse. Det er ikke forhastet, og det giver mig mulighed for at reflektere og forstå en situation fra flere sider. Det parasympatiske nervesystem får hele din krop til at vende tilbage til harmoni efter, at den har været på flugt - også selvom det er på flugt fra dine egne tanker.
At styre vores stressrespons handler allermest om at kunne gå fra det sympatiske nervesystem til det parasympatiske nervesystem og visa versa. Det handler om at være i et nervesystem, som er hensigtsmæssigt for den situation, du er i.
Din opfattelse former din oplevelse
Amy er ikke forkert, selvom jeg har gjort hende “lidt smart i en fart”.
Stresshormonerne er ikke forkerte. Det er ikke farligt at være stresset, hvis du tænker, at stress er nyttig for din krop. Der er lavet undersøgelser, hvor det blev tydeligt, at der ikke er øget risiko for at dø ved store mængder stress, hvis du oplever stress, som nyttig. Hvis du derimod tror, at stress er dårligt for dig, så har du en øget risiko for at dø.
Jeg blev engang præsenteret for en stor undersøgelse fra USA, som virkelig satte noget i gang i mig. Næsten 30.000 mennesker deltog, og de blev kun stillet to spørgsmål:
Hvor meget stress har du haft det seneste år?
Og – tror du, at stress er skadeligt for dit helbred?
Det, der slog mig, var, hvordan vores måde at tænke om stress faktisk har indflydelse på vores krop og helbred.
For de mennesker, der havde haft meget stress og samtidig troede, at stress var farligt, havde en markant øget risiko for at dø tidligere. Hele 43 procent højere risiko.
Men de, som havde haft meget stress og ikke troede, at stress var skadeligt – de klarede sig faktisk bedre end alle andre.
What!!!
Det satte virkelig noget i perspektiv for mig.
Det handler ikke bare om at undgå stress. Det handler om, hvordan vi møder den. Hvordan vi forstår den. Og hvordan vi støtter vores system, så det ved, at det er trygt – selv midt i kaos.
Derfor det er vigtigt at vide, at du inde i dig har et system, som 24/7 stiller et spørgsmål:
ER DU I SIKKERHED?
Og hvis du ikke er tryg eller i sikkerhed, men i stedet jager løsninger på arbejdet, taler grimt til dig selv, er presset af en deadline, har alt for stramme bukser på, der presser på din endomave, er i tvivl om du er en god nok mor overfor dit grædende barn, så ender du i det sympatiske nervesystem hos Amy.
Inden jeg går videre, vil jeg fortælle om en oplevelse, som min mand har haft. Da jeg i december 2018 faldt sammen, var min mand ikke hjemme. Han var på kursus med Tony Robbins i USA. Da han kom hjem, fortalte han om en overraskende oplevelse. På kurset havde Tony spurgt de fem tusind mennesker, der deltog, hvor mange af dem, som følte sig utrygge hver dag. Det kunne være utryghed i forhold til, hvor man færdes, i sine relationer eller bare at føle sig utryg indeni. Min mand fortalte, at stort set samtlige kvinder rakte hånden op og kun ganske få mænd. Det havde overrasket han, at så mange kvinder dagligt føler sig utrygge, og det overraskede mig.
Hvis jeg havde været på det kursus, ved jeg ikke, om jeg havde rakt hånden om, men jeg brugte lang tid på efterfølgende at reflektere over det og endte med at indse, at jeg var en af de kvinder. Jeg følte mig utryg dagligt. Jeg var utryg og bange for, at jeg ikke duede til noget. Jeg var utryg ved at sige, at jeg kunne noget. Jeg var utryg ved fællesskaber, jeg var utryg ved at vise følelser. Jeg var utryg ved mig selv!
Hvis du er udsat for langvarige mentale belastninger - lad os lige stoppe op her, for hvad er en langvarig mental belastning?
Det kan være din indre negative knævren, den uhensigtsmæssige indre respons på dig selv og den betydning, du giver ALT, hvad der sker i dit liv. For mig var det min indre smalltalk og mine overbevisninger, som fastholdt mig i en negativ tilstand og en følelse af utryghed.
Det handlede ikke særlig meget om, hvad andre gjorde, men meget mere om, hvad jeg gjorde ved mig selv, mine overbevisninger og fortolkninger.
Har du været længe i en langvarig mental belastning - man kan også sige at din amygdala blafrer, er opmærksom, sådan konstant lidt på, og du hele tiden må forholde dig til, om det, der sker nu, er okay? Så ender du med at “sidde fast” i det sympatiske nervesystem.
For mange år siden sagde en god ven til mig: “Cristine, du er da stressafhængig”, men jeg forstod ikke, hvad han mente. Jeg havde ikke opdaget, hvordan jeg konstant var på og vurderede om det, der foregik, det min mand sagde eller det, der skete i mine børns liv, nu også var godt nok. Det “at sidde fast” i det sympatiske nervesystem var noget, som jeg identificerede mig med. Jeg følte mig årvågen og engageret, når jeg var på. Handlekraftig og levende, men det havde en omkostning, som fyldte langt mere. Hele mit system led, og jeg var træt og udmattet. Jeg gav alt, hvad jeg havde, og når jeg ikke havde mere, så gav jeg ofte min mand skylden.
Fuck det var ikke sjovt…
Derfor har jeg lavet en øvelse til dig. Den hedder ØVELSE 7.
Cristine