Jeg skriver til dig. Og jeg har tænkt over, hvem du mon er?
Jeg tror, du enten
både drømmer om forandring, er klar til at handle OG er nysgerrig på, hvorfor du ikke allerede har skabt den forandring, som du ønsker.
Eller
du har fået sat stolen for døren. Manden er skredet, du er blevet syg, fyret, gået ned med stress eller andet, der taler med SÅ STORE BOGSTAVER, at det ikke kan overhøres mere.
Jeg hørte til den anden gruppe.
Mit navn er Cristine Lelou-Norah Wasgård.
Dette er min guide om FORANDRING.
Noget forandrer sig naturligt. Det minder mine små rynker mig om hver morgen i spejlet.
Men der er nogle gange, at vi kan sidde fast i en tilstand, sygdom eller situation, som virker uforanderlig.
Guiden svarer på 2 spørgsmål:
Hvad en forandringsproces er?
Hvad skal jeg forvente mig af den?
Men først vil jeg kort gøre mig fortjent til at bruge din tid.
Jeg har arbejdet med forandring et par årtier, men i 2018 blev det meget personligt, fordi jeg hører til den anden gruppe. Jeg havde så mange smerter, at de ikke var til hverken at ignorere eller bortforklare.
Jeg blev nødt til at skabe en MARKANT forandring i mit liv.
Jeg besluttede mig for at sætte min endometriose på tilbagetogt og er blevet smertefri. Og det var for mig en bedrift, fordi jeg fik af vide, at det “kan ikke lade sig gøre”.
Endometriose er en “kvinde sygdom”, som mange har, men få taler om. Det er livmoder-lignende væv, der vokser udenfor livmoderen, og det skaber blandt andet inflammation og smerter.
Det har været en indre og ydre rejse, som breder sig fra, hvor jeg bor, og hvordan jeg betaler mine regninger til forandring på celleplan, og hvor jeg har gjort brug af min faglige viden på en ny måde.
Hvad er en forandringsproces?
Denne måde at beskrive det på er rimelig kendt, og du kender sikkert begrebet en komfortzone. Men der er faktisk 4 zoner!
Den zone, som de blå fødder står i, er selve komfortzonen.
Komfortzonen er et trygt og velkendt sted at være. Det betyder ikke, at det, der sker i komfortzonen, er hensigtsmæssigt eller kærligt, men blot det er en tilstand, som er tryg, fordi den er velkendt.
Så betyder det, at jeg kan været stresset i min komfortzone?
Ja.
Syg? Ja.
Lykkelig? Ja.
Have det dårligt? Ja.
Hvordan der er i din komfortzone er unikt for dig. Og selvom man let kan tro, at andre har det, tænker og oplever livet som dig og mig, så er der mennesker, der vokser op med en oplevelse af tryghed i deres krop og cyklus, som er meget anderledes end måske både din og min.
Livet ligner, men oplevelsen, værdierne og overlevelsesmekanismerne er forskellige.
Men behovet for tryghed er universelt, derfor har alle en komfortzone.
Zonerne
Der er to zoner du skal bryde igennem, før du træder ind i den eftertragtede “udviklings” zone, hvor indsigterne står i kø og gør dig klar til at træde ud som et nyt jeg. F.eks et jeg der er 100% symptomfri.
Men mange af os bliver overrasket, når vi går ind i frygtzonen og læringszonen og aldrig kommer igennem dem.
Vi bliver lammet af frygten og trækker os hurtigt tilbage i sikkerhed.
Eller vi mærker frygten og gør det alligevel, men bliver mødt med mange uforudsete forhindringer i læringszonen, kommer til at tvivle, bliver usikre og træder tilbage.
Afhængigt af, hvordan vi håndterer disse forhindringer, bevæger vi os enten fremad mod indre “vækst” eller tilbage for at trøste og dulme, hvilket er helt normalt.
Komfortzonen
Det, der holder dig fast i denne zone, er ikke at være komfortabel, hvor du er, men
1. at du identificerer dig med den.
2. at du er “bange” for, hvad der er forude. [ Det kan også være en anden følelse end “bange”]
Det er den falske illusion om, at der, hvor du er lige nu, er sikrere, end hvor du potentielt kunne rejse hen.
Eller forklaret i forhold til endometriose og holdninger om sygdommen, så er der flere, som er enige med dig i komfort zonen, end hvis du vælger at træde ud og finde din egen vej. Jeg er f.eks blevet truet med dødsdomme 2 gange af læger, fordi jeg valgte at gå min egen vej, og dermed trådte ud af DERES komfort zone. Og deres frygt måtte jeg deale med i min frygtzone.
Ofte er komfort zonen mere end blot det jeg genkender som velkendt, den indeholder også andres komfort zoner, kultur, sociale normer osv. hvilket bringer os meget naturligt til den næste zone; FRYGT ZONEN!
Frygtzonen og din historie om den.
Når vi træder ud af komfortzonen rammer vi frygtzonen. Og grunden til, at vi bliver bange er fordi, vi tror, det er farligt. Det føles anderledes. Og hele dit system vil arbejde for, at du skal tilbage og ind i din komfortzone igen.
Stregen er modstanden og vendepunktet
Det er der, hvor vi på trods af frygten fortsætter og sætter behovet for trygheden, at andre er enige med os, og det vi identificerer os med i baggrunden,
Det er en lidt pudsig tilstand, som jeg synes kendetegnes af først frygt, hvorefter vi står ansigt til ansigt med vores egen forestillig om, hvordan det er og bør være udenfor komfortzonen.
Vi har en fortælling kørerende om det derude, som har holdt os indenfor, og DEN HISTORIE HAR VÆRET SKRÆMMENDE.
Så bare i første zone har vi 3 tilstande;
det som sker inden i komfortzonen
selve stregen - at mærke frygten og modstanden
og at stå ansigt til ansigt med vores [og andres] historie om det udenfor komfortzonen.
Hvis du tænker på en specifik situation, et vilkår i dit liv eller en følelsesmæssig tilstand, som du ønsker at forandre, så undersøg frygt zonen.
Hvad fortæller du dig selv om den? Hvad er dine overbevisninger om den?
Vil det skade nogen, hvis du gjorde det, du gerne ville? Hvordan vil dem, du lytter til i den specifikke situation reagerer?
Hvorfor ville det være risikofyldt, så svært eller decideret angstprovokerende at træde ud i den historie og tage ansvar for en anden version af dit liv?
Hvad sker der?
Hvilke tanker, følelser og kropslige reaktioner bliver der automatisk slået til?
Det er en slags “default-strategier”, som kræver bevidst opmærksomhed, da de ofte er ret ubevidste.
Lærings zonen
Egentlig er det knap så firkantet, at læringszonen er separeret fra frygtzonen og udviklingszonen, men det der kendetegner denne zone er:
at du øver dig i og takler forskellige problemer og udfordringer på en anden måde end du er vant til. Så her begynder du at åbne op overfor andre perspektiver.
at du tilegner dig nye færdigheder, evner og viden.
og langsomt bliver mere og mere “komfortabel” med din nye måde at takle dig selv og din verden på.
Udviklings zonen
Det begynder at give mening på en anden måde end tidligere, og du har tilegnet dig nye færdigheder, som giver dig mulighed for at integrere din nye adfærd.
I udviklingszonen opdager du ofte, at grunden til, at du har taget skridtet og holdt ud var noget helt andet end det, du var bevidst om. Indsigter følger nemlig med, for hvad var det din smerte eller sygdom i virkeligheden skulle/kunne lære dig?
På samme måde som at bierne flyver fra blomst til blomst for at skaffe nektar (det kan vi kalde deres bevidste adfærd), men i virkeligheden er der måske en større og vigtigere grund.
De bestøver blomsterne. En adfærd og gerning, der har så stor betydning for al liv på jorden.
Den endelige forandring
Jeg kan huske, da jeg skrev min bog “Brug din endometriose som pejlemærke. Find din vej”, at jeg en dag skrev “at blive fri for endometriosesmerter var en bonus, men faktisk ikke det, der havde gjort den største forskel” var den indsigt, som gjorde, at jeg kunne lægge endoen bag mig og træde ud som en anden version af mig. En der ikke mere bekymrede mig for den næste menstruation, om smerten nu kom tilbage eller mængden af blod. Den version af mig, der følte mig taknemmelig for alt det, jeg havde lært og skabt i mit liv, som en anden Cristine.
Jeg kan huske, at jeg en gang på en uddannelse i Enneagrammet fik præsenteret nogle udviklings stadier, det er i hvert fald sådan jeg husker det. Det er over 20 år siden, så jeg er i tvivl, mere hvis nu der læser en total enneagram haj med og sidder og tænker “der er ikke udviklings stadier i Enneagrammet!”. Det vigtige var faktisk også mit spørgsmål til min underviser og hendes svar.
Cristine; “men Gitte, hvordan ved jeg, at jeg er nået til det højeste udviklingsstadie?”
Gitte; “det ved du, når det ikke længere er noget, du tænker på, at du gerne vil nå!”
Jeg kan huske, at det var et svar, jeg reflekterede noget over den gang, men det er også mit svar i dag. Jeg vil komme nærmere ind på det i et andet blog indlæg om smertevejen, men der er en kæmpe forskel på at være smertefri og fri, i den sidste tilstand har jeg givet slip - fuldstændig slip på den historie, der saad fast i min krop.
Fortsat skøn dag
Cristine